Vær opmærksom ved lambdasonde-fejlmeldinger – især ved wide band typen

Alt for ofte er det slet ikke lambdasonden, der er skyld i de fejlmeldinger, som almindeligvis peger i den retning. Især hvor anvendelsen af wide band sensorer frem for konventionelle O2-sensorer er udbredt - er der grund til ekstra opmærksomhed i fejlfindingsprocessen. Bliv klogere på opbygning og fejlkilder i denne artikel. 

Frank Donslund, indehaver og direktør af Elektro Partner, der leverer hotline og tekniske løsninger til bilværksteder i Danmark, Norge og Sverige (Autodata, TEXA, Delphi og Nextech) udtaler: ”I vores hotline oplever vi dagligt at skulle besvare spørgsmål som relaterer sig til lambdasonder. Der udskiftes alene ud fra fejlkoder og helt uden grund alt for mange lambdasonder. Det er især den meget fintfølende bredbånds-type der ofte volder værkstederne problemer”. 

Formål, funktion og forskel
Lambdasondens opgave er at sikre, at motorstyringen ved hvilket blandingsforhold mellem brændstof og ilt, der er optimalt i en given situation. Det gøres ved at udføre en kontinuerlig måling af udstødningsgassens sammensætning. En konventionel O2-sensor er udelukkende i stand til at måle andelen af ilt (O2) i udstødningsgassen og skifte mellem to signaler - ét for fed og ét for mager blandingsforhold. En wide band (bredbånds-sensor) er derimod i stand til at give et meget mere nuanceret billede af sammensætningen af ilt og brændstof inden for et bredere spekter.

Begge typer af sensorers måling tager udgangspunkt i måling af spændingsfald. For mekanikeren er det imidlertid vigtigt at vide, at forskellen mellem bredbånds-sensorer og konventionelle O2-sensorer er, at spændingssignalet går op (ikke ned), når brændstofblandingen bliver mager. En anden forskel er, at spændingssignalet kommer fra køretøjets motorstyring og ikke selve sensoren. Man kan derfor ikke aflæse en bredbånds-sensors udgangsspænding direkte med et digitalt oscilloskop (DSO), som det er tilfældet med en konventionel O2-sensor.

En anden ting som mekanikeren også skal være opmærksom på er, at den værdi der aflæses for en bredbånds-sensor på en tester, kan være vildledende. Mange testere med ”generisk” OBD II software konverterer automatisk motorstyringens bredbånds-sensor spændingsoutput til en 0 til 1 volt skala, ligesom ved en konventionel O2-sensor. Dette resulterer i, at spændingen for en bredbånds-sensor ved aflæsning ikke reagerer eller ændrer sig som forventeligt, når der skiftes mellem fed og mager blandingsforhold. Herved kan man fejlagtigt komme til at konkludere, at bredbånds-sensoren ikke fungerer korrekt. Den mest præcise måde at teste en bredbånds-sensor på, er med en fabrikstester, der viser motorstyringens faktiske spændingsaflæsning - eller en eftermarkedstester, som er i stand til dette.

Hvis du vil vide mere om fejlkilder og fejlsøgning kan du læse videre her…


Tilsmudsning



En tilsmudset sensor kan ikke formidle en nøjagtig aflæsning af blandingsforholdet. I den henseende er bredbånds-sensorer og O2-sensorer lige følsomme. Der findes mange kilder til tilsmudsning: 
•    Kølevand fra lækager i kølesystemet (utæt toppakning eller revner i topstykket)
•    Fosfor fra motorolie der har fundet vej til forbrændingskamrene (utætte ventilstyr og ventiler, slidte stempelringe eller cylindre) 
•    Flydende pakningsmaterialer med højt indhold af silikone
•    Visse benzinadditiver 
En lettere tilsmudset lambdasonde reagerer langsomt på pludselige ændringer i blandingsforholdet. Hvis lambdasonden er meget tilsmudset, reagerer den overhovedet ikke. 

Lækager og fejltænding
Foruden tilsmudsning kan kompressionslækager eller fejltændinger, der fører til ufuldstændig forbrænding og dermed et højt indhold af ilt i udstødningssystemet, forvirre lambdasonden. Det samme er tilfældet for lækager i udstødningsmanifolden.

Bredbånds-sensorens varmelegeme
En anden kilde til lambdasondefejlkoder kan være bredbånds-sensorens varmelegeme. En bredbånds-sensor kræver en højere driftstemperatur (650°C) end en konventionel O2 sensor (350-400°C). Hvis varmelegemet eller ledningsforbindelsen ikke fungerer optimalt, kan sensoren ikke opnå den rette driftstemperatur. 

En for lav temperatur vil normalt - men ikke altid - medføre en fejlkode. Under alle omstændigheder bør man ALTID kontrollere ledningsnettet for fejl – herunder forsyningsspænding og jord – inden man kan konkludere, om selve sensoren er defekt. 

På V6 og V8 motorer, hvor der anvendes to bredbånds-sensorer (en for hver cylinderrække), er varmelegemerne sædvanligvis styret af et relæ. Varmelegemekredsens strømforbrug styres af motorstyringen. Ved kold motor er strømforbruget højt for at sikre at bredbånds-sensorerne hurtigst muligt opnår driftstemperatur. Motorstyringen overvåger driften af varmelegemerne og sætter en fejlkode, hvis der opstår en fejl. Samtidigt afbrydes strømmen til varmelegemerne.

Hvilke andre mulige fejlkilder er der?
En motor, der kører på en fed eller mager blanding, udløser ofte en P0172 eller P0175 ved fed blanding og P0171 eller P0174 ved mager blanding. Men hvor skal du starte din fejlfinding? Du kan formode, at der er tale om en defekt bredbånds-sensor, men der er mange andre mulige fejlkilder. Lean koder udløses, når den målte LTFT - Long Therm Fuel Trim (blandingsforhold målt over lang tid) er alt for mager. Tilslut en tester og kontrollér om motoren har en for mager brændstof tilstand ved at se på LTFT værdien. Normalområdet ligger typisk mellem +5 til -5. Hvis aflæsningen er 8 til 10 eller højere, er motorstyringen nød til at tilføre ekstra brændstof for at kompensere for en aflæsning, der tyder på et for magert blandingsforhold. Det samme gælder for fed blanding men her er LTFT tallet bare i minus. 

Vakuumlækage eller EGR-ventil
Dette kan skyldes en vakuumlækage i indsugningsmanifolden, en løs vakuumslange eller en EGR ventil, som ikke lukker. 

Brændstofpumpe, brændstoffilter, trykregulator eller indsprøjtningsdyser
Hvis ingen af førnævnte fejlkilder kan identificeres, bør brændstoftilførslen kontrolleres. For lavt brændstoftryk – eksempelvis grundet en slidt brændstofpumpe, et stoppet brændstoffilter eller en utæt brændstof trykregulator – kan også være skyld i en for mager blanding. Tilsmudsede indsprøjtningsdyser er en anden mulig fejlkilde. 

Luftmængdemåler
Hvis brændstofsystemet ikke viser tegn på fejl, bør den beregnede belastningsværdi kontrolleres vha. en tester. Hold øje med ændringer i det angivne luftflow, når du speeder motoren op. Hvis sensoren i luftmængdemåleren er tilsmudset, kan det medføre, at en for lav værdi for luftgennemstrømningen videregives til motorstyringen (hvilket medfører en for mager blanding). 

Kølevandstemperatursensor
Hvis luftmængdemåleren ser ud til at fungere korrekt, bør kølevæsketemperatursensorens funktion kontrolleres for korrekt aflæsning. Ved kold motor sammenlignes kølevæsketemperaturaflæsningen med temperaturaflæsningen fra indsugningsluften på din tester. Begge målinger bør være identiske. En forskel på mere end et par grader indikerer et problem. 

Forurenet eller defekt bredbånds-sensor
Hvis alt er i orden, kan problemet være en forurenet eller defekt bredbånds-sensor(er), der ikke måler præcist. For Toyotas vedkommende, kan en fabrikstester udføre en ”Active Test A/F Controls”. Funktionen findes under menuen Diagnosis, Enhanced OBD II, Active Test, A/F Control. Testen ændrer på blandingsforholdet – mens motoren kører i tomgang – for herigennem at teste bredbånds-sensorens respons.

Typiske OBD II fejlkoder ved bredbånds-sensorer
Generiske OBD II koder, der indikerer en fejl i bredbånds-sensorens varmelegeme omfatter: P0036, P0037, P0038, P0042, P0043, P0044, P0050, P0051, P0052, P0056, P0057, P0058, P0062, P0063 og P0064. Koder der indikerer en mulig fejl i selve bredbånds-sensoren, er koder fra P0130 til P0167. Der kan være yderligere OEM P1-koder, der varierer afhængigt af køretøjets mærke, årgang og model. På Honda’er er det for eksempel almindeligt, at bredbånds-sensor koder omfatter P1166 og P1167. Husk på, at fejlen både kan være at finde i sensoren eller sensorens ledninger. 

Identificering af bredbånds-sensorer
Bredbåndssensor koder identificerer også sensorens placering, såsom sensor 1 eller 2, cylinderrække 1 eller 2. Sensor 1 repræsenterer den primære/regulerende bredbånds-sensor ved udstødningsmanifolden. Sensor 2 er den sekundære/kontrollerende sensor bag katalysatoren. Sensor 2 er konventionelle O2-sensorer, ikke bredbånds-sensorer. Cylinderrække 1 er den side, der indeholder cylindernummer et i motorens tændingsrækkefølge.