Udgivet - 2019

Udvidelse i programmet af elektriske gasfjedre og eget testudstyr

Tech news

I vores meget store og omfattende program af gasfjedre, er vi nu som de eneste på eftermarkedet klar med elektriske gasfjedre til eftermarkedspriser. Vi tilbyder indtil videre 14 referencer, men flere er på vej. Samtidigt har vi i forbindelse med udvidelsen af vores testcenter udbygget vores muligheder for test af gasfjedre. Få et overblik over de nye gasfjedre og vores muligheder for in-house tests her. 

 

Anvendelsen af elektriske gasfjedre er stadig mest udbredt i den mere luksuriøse del af vognparken, om end man efterhånden også kan tilvælge dem som ekstraudstyr i flere mellemklassebiler. Inden længe vil vi eksempelvis kunne levere elektriske gasfjedre til Audi Q3 og BMW X3. Indtil videre omfatter programmet elektriske gasfjedre til: 

 

 8710 11301  BMW X6
 8710 11302  BMW X6
 8710 11303  BMW X5
 8710 11304  BMW X5
 8710 17301  Range Rover Evoque
 8710 17302  Land Rover Discovery Sport
 8710 17303  Range Rover IV
 8710 17304  Range Rover Sport
 8710 17305  Range Rover Sport
 8710 20301  Porsche Cayenne
 8710 20302  Porsche Panamera
 8710 27301  Volvo XC60
 8710 27302  Volvo XC60
  8710 29301  VW Touareg

 

 

8710 11303

 

 

Selvom man i daglig tale anvender betegnelsen gasfjeder og den elektriske udgave af udseende også ofte minder om en gasfjeder, er teknikken en helt anden. Gasfjederens cylinder er ikke fyldt med gas, men derimod en almindelig mekanisk fjeder og en spindel, som drives af en elmotor. 

 

 

In-house testfaciliteter
Vores in-house testfaciliteter er blevet udvidet med en holdbarhedstester, hvor vi med forskellig belastning kan afvikle cykliske tests over flere dage. Foruden denne mulighed har vi også vores træk- og tryktester og vores salttågekammer til korrosionstest.

 

Gasfjeder holdbarhedstester 

 

Bærearm udsat for korrosionstest Betjeningspanel på salttågekammer


Gasfjeder træk- og tryktester