Det er ikke kun teknologien, men også forbrugernes adfærd, der i disse år ændrer sig markant på det automotive eftermarked. Som frit værksted kommer man uundgåeligt til at skulle forholde sig til en ny virkelighed med ændrede markedsvilkår. Med nye tider følger nye muligheder, men også nødvendigheden af at skulle træffe nogle valg. I artikelrækken ”Autobranchen er under hastig forandring – følger du med?” stiller vi i denne fjerde og sidste artikel skarpt på fremtidsscenariet for de frie værksteder og væsentlige forhold, der bør indgå i ens overvejelser når forretningen skal fremtidssikres.
Hastigheden hvormed markedsvilkårene for værkstederne ændrer sig, er ikke nødvendigvis ens i alle lande. Det er derfor vigtigt at kende til de nationale forhold, for som frit værksted at kunne træffe de rette valg. De vigtigste forhold man bør kende til og holde øje med, er beskrevet her.
Værksteder i Europa
Antallet af værksteder i Europa har været faldende siden 2013. Med et fald på ca. 7% er der i dag (2020) ca. 425.000 værksteder. Heraf er ca. 336.000 frie og 89.000 autoriserede værksteder, men i de fleste nordiske lande ses en ligelig fordeling mellem frie og autoriserede værksteder. Generelt ses en klar tendens til at flere små værksteder lukker og at det ofte sker på det tidspunkt hvor et generationsskifte eller et salg bliver aktuel.
Teknologiudvikling
Med anvendelse af stadig mere avanceret teknologi, er det blevet langt mere komplekst at servicere og reparere de nyere biler. Løbende uddannelse og investering i bilmærkespecifikt værkstedsudstyr – både værktøj, diagnose- og kalibreringsudstyr – er derfor blevet nærmest uundgåeligt. Hertil kommer at bilproducenter med connectivity-teknologi, der er standard i biler produceret fra medio 2018, har muligheden for løbende at være i dialog med både bilen og føreren/ejeren. Samtidigt forsøger bilproducenterne med indførelsen af denne teknologi at afskære de frie værksteder fra at kunne fejldiagnosticere og servicere køretøjet.
Service-/værkstedbehov
Behovet for service og vedligeholdelse på konventionelle biler med forbrændingsmotorer har over tid været faldende i takt med at serviceintervallerne bliver længere. En anden tendens, som ses i markedet, er er udbredelsen af serviceaftaler/abonnementer, hvor bilejere mod betaling af en fast månedlig ydelse, er sikret service og reparation af deres køretøj. Med el- og brintbilers udbredelse vil behovet for service og reparation falde yderligere fordi teknologien er langt mere enkel. Antallet af dele i drivlinen på en el-/brintbil er kun ca. 200 i forhold til ca. 1.400 på en konventionel bil. Færre dele – mindre arbejde.
Forbrugeradfærd
Overordnet set er transportbehovet i Europa stigende og især blandt den yngre generation ses en klar tendens i forhold til ændret forbrugeradfærd. Ejerskab tilskrives ikke længere den samme betydning som det er tilfældet blandt den ældre generation. Fleksibilitet og forudsigelighed tillægges langt højere værdi og transport ses som et behov, der bedst dækkes ved køb af services hvilket giver bl.a. leasingselskaber og delebilsordninger vind i sejlene.
Men også forbrugeradfærden blandt de traditionelle bilejere ændrer sig. Det ses bl.a. ved en øget tendens til at orientere sig online. Det gælder både information om indhentning af tilbud, reservedelspriser, reparationsomkostninger og booking af værkstedstider.
Vognparkens sammensætning og alder
Hastigheden hvormed markedsvilkårene for værkstederne ændrer sig afhænger i høj grad af hvor fremskreden udviklingen inden for de ovenstående områder er nået. En direkte indikator herpå er vognparkens sammensætning og især alder. De seneste år er den gennemsnitlige alder på Europas vognpark steget til næsten 13 år i 2019 og frem mod 2023 forventes vognparken at øges med næsten 4,5% fra ca. 375 til 392 mio. køretøjer. Men også her ses store individuelle forskelle fra land til land. I lande med faldende gennemsnitlig alder på vognparken, kan udviklingen bl.a. tilskrives god samfundsøkonomi, stor udbredelse af både erhvervs- og privatleasing og mulighed for subventionerede køb af el-, brint og hybridbiler pga. øget fokus på miljø.
Hvad bør man som indehaver af et frit værksted overveje?
Som tidligere nævnt bør man i udgangspunktet sætte sig grundigt ind i de nationale, men også lokale forhold. Vognparkens alder og sammensætning er et godt sted at starte, fordi den giver svaret på i hvor høj grad markedsvilkårene er påvirket af ændrede teknologiske og forbrugeradfærdsmæssige forhold.
Overordnet kan man sige, at jo lavere den gennemsnitlige alder på vognparken er - jo vigtigere er det her og nu at forholde sig til hvilke tiltag, der skal fremtidssikre forretningen.
Et andet væsentligt område at fokusere på er ens netværk af leverandører og i særlig grad hvilke tiltag og services leverandørerne kan bidrage med i forhold til at skabe værdi og fremtidssikre forretningen. I Europa findes der i dag over 800 værkstedskoncepter med over 110.000 tilknyttede værksteder og antallet er stigende. Måske er tiden inde til at tilslutte sig et værkstedskoncept eller skifte til andet og undersøge hvorvidt et koncept inkluderer et moderne værkstedsstyringssystem med online tilbudsgivning, booking og connectivity modul, efteruddannelse osv.?
Når markedsforholdene ændrer sig, må man tilpasse sig og udnytte de nye muligheder der opstår. Med indsigt og omtanke kan man træffe de rette valg og sikre sig en plads i fremtiden.
*Kilder: HSH Nordbank, Roland Berger, TecAlliance